Не столь впечатляющие, как https://ak-group.ru/forum/threads/miniatjury-frederika-vii.14787/, но тоже "ничего себе цепочка".
Миниатюры Кристиана IX
- Автор темы JapanX
- Дата начала
Igor Ostapenko
Участник АК
большое спасибо !
и у Кристиана и у Фредерика были ордена Св. Анны
, хотя награда невысокого уровня .( мы тут в румынской теме об Анну споткнулись
)и у Кристиана и у Фредерика были ордена Св. Анны
Дело в том, что если ты иностранец какой-нибудь качественный, то
"...Жалуемый орденомъ Св. Апостола Андрея Первозваннаго, хотя бы прежде не имел другихъ Россiйских орденовъ, симъ единымъ пожалованiемъ долженъ быть почитаемъ равномерно кавалеромъ четырехъ младшихъ Россiйских орденовъ: Св. Александра Невскаго, Белаго Орла, Св. Анны первой степени и Св. Станислава первой степени, коихъ знаки и препровождаются къ нему вместе съ знаками Св. Апостола Андрея Первозваннаго..."
Igor Ostapenko
Участник АК
Дело в том, что если ты иностранец какой-нибудь качественный, то
"...Жалуемый орденомъ Св. Апостола Андрея Первозваннаго, хотя бы прежде не имел другихъ Россiйских орденовъ, симъ единымъ пожалованiемъ долженъ быть почитаемъ равномерно кавалеромъ четырехъ младшихъ Россiйских орденовъ: Св. Александра Невскаго, Белаго Орла, Св. Анны первой степени и Св. Станислава первой степени, коихъ знаки и препровождаются къ нему вместе съ знаками Св. Апостола Андрея Первозваннаго..."
награждённым орденом Св. Екатерины никакого «довеска» не полагалось ?
Ветеран
Местный
Выслужной офицерский Данеброг его кавалеры считали отдельной наградой. Даже король носил эту степень, несмотря на высшие отличия. И цена у этого серебряного крестика в Дании выше, чем у золотых.
Этот крест к "офицерской выслуге" никакого отношения не имеет.
Так как бы статут ордена есть, где этот крестик является (с 28 января 1812 года) специальной дополнительной наградой.
Скажу больше, само название креста Dannebrogordenens Hæderstegn/Почётный знак ордена Даннеброга подчёркивает его особый характер.
Носить его могли как учителя с почтмейстерами, так и члены королевской семьи.
Только для одних он играл роль специальной награды, если "не дотягиваешься" до низшей степени ордена Даннеброга, а для других роль специальной дополнительной награды.
Претендовать на его получение могли все, кто подпадал под это "определение".
... enhver, der ved klog og redelig Stræben for Brødres Vel og ved ædel Daad i en engere Kreds har gavnet Fædrelandet ...
... всякий, кто мудрым и честным стремлением к благополучию братьев и благородными делами в более узком кругу принес пользу Отечеству ...
... enhver, der ved klog og redelig Stræben for Brødres Vel og ved ædel Daad i en engere Kreds har gavnet Fædrelandet ...
... всякий, кто мудрым и честным стремлением к благополучию братьев и благородными делами в более узком кругу принес пользу Отечеству ...
Ветеран
Местный
Теперь знаете.
Просвещены, так сказать
Сегодня крест (а точнее, медаль/знак) может получить только и только кавалер рыцарского знака (или знака более высокой степени) ордена Даннеброга.
До 21 марта 1952 года это условие отсутствовало.
Ещё встретите.
Какие ваши годы ...
S.W. Isberg: Danish merchant (1820-1895) (1820 - 1895) | Biography, Facts, Information, Career, Wiki, Life
S.W. Isberg: Danish merchant (1820-1895) (1820 - 1895); Merchant; From: Denmark
Не всё же принцам, да королям с императорами значком баловаться.
da.wikipedia.org
Mathias Storch - Wikipedia, den frie encyklopædi
Для целей окончательного "просветления" в новогоднюю ночь.
Оригинальный статут значка.
Gr. Kongen har givet den i Sex Aarhundreder navnkundige DannebrogensOrden en mere udstrakt Bestemmelse, og formeret Ordenens Hæderstegn, paa det at disse Vidnesbyrd om erkiendt Trofasthed og Borgerværd kunde vorde flere af Landets meest fortiente Mænd til Deel. Thi vel er det Pligt for Enhver, at hellige Staten sin Kraft og sine Idrætter; dog er det en skiøn og Opmuntring værdig Bestræbelse, at kappes med sine Medborgere i Udøvelsen af denne Pligt: og Landsfaderens Tilfredshed er den Løn, den Retskafne attraaer, naar han, med Tanken henvendt til Fædrelandet, virker mere end andre for Samtid og Efterslægt, eller, opflammet af ædelt og freidigt Mod, hæver sig over sine Lige, ved sieldne og gavnlige Handlinger. Det er Kongens Villie, at en saadan Tænkeog Handlemaade, som baner Vei til Ridderværdighed, for den, hvis Stilling frembød Leilighed til i det Større at arbeide for almeent Held, skal aabne Adgang til Dannebrogsmændenes Samfund, for Enhver, der, ved klog og redelig Stræben for Brødres Vel og ved ædel Daad, i en engere Kreds har gavnet Fædrelandet. For disse Dannebrogsmænd har Kongen bestemt den Hæder og de Fordele, som ved denne Anordning end videre forsikkres dem:
1) Dannebrogsmændenes Hæderstegn er et Kors af Sølv, foroven prydet med det Kgl. Chiffre og aaben Krone, og i hvert af dets fire inderste Hiørner med en mindre Krone af lige Skikkelse. Det viser, paa Forsiden, Ordenens Valgsprog: "Gud og Rangen" og i Midten K. Christian Vtes Navn. Korsets bageste Side erindrer, ved et kronet W, og ved Aarstallene 1219 og 1671, om Tiden, naar Dannebrogs-Ordenen blev oprettet af dens Stifter Kong Waldemar den Seierrige, og naar den af K. C. V blev fornyet; ligesom det Aarstal 1808, der findes øverst paa denne Side, drager Ordenens Udvidelse i Kongens første Regierings-Aar, til Minde. Dette Hæderstegn skal Dannebrogsmandene, saavel naar de indfinde sig i Kgl. Tieneste som andetsteds, bære aabenlyst paa venstre Side af Brystet, nedhængende fra et af Kiolens øverste Knaphuller i et hvidt Silkebaand med røde Kanter.
2) Enhver af de Kgl. Undersaatter, der, efter sin Stand og Stilling, har udmærket sig ved Fortjenester af det Almindelige, erholder derved Adgang til dette Hæderstegn, naar det Forhold, eller de Handlinger, som dertil maatte giøre ham værdig, nøiagtigen er blevet Kongen, af vedkommende Øvrighed eller Foresatte, giennem de Kgl. Collegier, eller høie Embedsmænd, indberettet.
3) Naar nogen er bleven udnævnt til Dannebrogsmand, og Underretning derom meddeelt Ordens-Kapitulet, da paaligger det Samme, at indføre hans Navn, Fortieneste og Opholdssted i Kapitulets Register; og at tilstille ham en trykt Gienpart af denne Anordning; hvorhos hans Udnævnelse offentligen fra Kapitulet bør kundgiøres.
4) Er den udnævnte Dannebrogsmand tilstede der, hvor Kongen Selv opholder Sig, da modtager han Sølv-Korset af Kongens egen Haand. Er han fraværende, da bliver Hæderstegnet og det Exemplar af Anordningen, som er ham bestemt, tilsendt hans høieste Foresatte der paa Stedet, for af denne at vorde ham høitideligen overleveret, efter Ordens-Kapitulets nærmere Foranstaltning.
5) Enhver, som hædres med Dannebrogens Sølv-Kors, har Adgang til de 2de RidderOrdeners fælles høitidelige Møder. Han bør af enkelt Skildvagt honoreres med skuldret Gevær; og skal han, som en af Kongen udmærket Mand, allevegne udenfor hans Tjenesteforhold ansees og behandles som den første blandt sine Ligemænd.
6) Til Beviis om det Værd, Kongen tillægger Dannebrogsmændenes Hæderstegn, har Han dermed benaadet Medlemmerne af Ordens-Kapitulet Saa skal og den, Kongen engang har tildeelt dette Hæderstegn, beholde og bære samme, saalænge han ei dertil giør sig uværdig; saaledes, at om Kongen maatte finde Sig foranlediget til at benaade en Dannebrogsmand med nogen af Sine Ridder-Ordener, skal han ikke destomindre vedblive at bære Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
7) Da Kongen saaledes har givet dette Hæderstegn en fortrinlig Udmærkelse, forventer Han og, at Dannebrogsmændene, ved urokkelig Troskab mod Konge og Fædreland, og ved en i alle Dele hæderlig Vandel, stedse vil stræbe at vedligeholde og forøge den Agtelse, de have erhvervet. Men skulde nogen Dannebrogsmand fornægte den Æresfølelse, som det var Kongens Hensigt at oplive, saaledes at han ved Domstolene vorder tiltalt eller saggiven for en Handling, der kunde medføre legemlig Straf, eller Ærens og den offentlige Agtelses Fortabelse, da er det Domstolenes Pligt, ufortøvet derom at giøre Indberetning til vedkommende Collegium, paa det at samme kan foranledige Ordens-Kapitulets Forestilling til Kgl. Resolution: om den Tiltalte eller Saggivne indtil videre skal forbydes at bære sit Hæderstegn. Saa maae ei heller nogen Dom, der medfører legemlig eller vanærende Straf, fuldbyrdes paa en Dannebrogsmand, forinden Hæderstegnet, i Følge en af Kapitulet fattet og af Kongen sanctioneret Beslutning, er ham frataget; hvilket dernæst uopholdeligen bør indsendes til Kapitulet.
8) For, saavidt mueligt, at raade Bod paa uformuende Dannebrogsmænds trykkende Kaar, har Kongen under Kapitulets Forvaltning henlagt et Fond, af hvis aarlige Indtægter Han vil tildele dem iblandt Dannebrogsmændene, som Han efter Omstændighederne maatte finde særdeles værdige eller trængende dertil, en aarlig Underholdnings-Hielp, hvis Størrelse, og Forøgelse Tid efter anden, Han i hvert enkelt Tilfælde vil bestemme, med Hensyn paa enhvers særskilte Fortieneste, Kaar og Alder; hvorved fornemmeligen vil komme i Betragtning den længere eller kortere Tid han har staaet i Kgl. Tieneste, eller været benaadet med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Og skal denne Underholdnings-Hielp i intet Tilfælde kunne sælges, pantsættes, eller belægges med Arrest, ei heller deri kunne gives Udlæg; paa det at den desvissere maae komme dem til Gode, hvem Kongen tildeler samme.
9) Naar en Dannebrogsmand ved Døden afgaaer, er det Pligt for alle der paa Stedet værende Dannebrogsmænd, at følge ham til Graven; og bør det Hæderstegn, ham var forundt at bære, lægges over hans Liigkiste paa en sortovertrukken Pude. Det aftages, naar han nedsænkes i Jorden, og indsendes af vedkommende Foresatte til Ordens-Kapitulet. Fremdeles skal en Sum, liig den Underholdnings-Hielp, der efter 8 § var den afdøde Dannebrogsmand aarligen tillagt, udbetales hans Bo, for eet Aar fra Dødsdagen at regne; samt Øvrigheden paa Stedet bære Omsorg for, at Bekostningen til hans tarvelige, men hædrende Jordefærd deraf udredes.
10) Endelig haver Ordens-Kapitulet, til hvert Aars 28 Junii, at indberette Kongen de forventende gode Følger af Hans om Dannebrogsmændene givne Befalinger, samt hvad videre dermed maatte staae i nogen Forbindelse.
Оригинальный статут значка.
28. Januar 1809
Anordning for Dannebrogsmændene.
Cancel, p. 8. Jvfr. Canc. Circl. 17 April 1810 og 19 Octb. 1833.
Anordning for Dannebrogsmændene.
Cancel, p. 8. Jvfr. Canc. Circl. 17 April 1810 og 19 Octb. 1833.
Gr. Kongen har givet den i Sex Aarhundreder navnkundige DannebrogensOrden en mere udstrakt Bestemmelse, og formeret Ordenens Hæderstegn, paa det at disse Vidnesbyrd om erkiendt Trofasthed og Borgerværd kunde vorde flere af Landets meest fortiente Mænd til Deel. Thi vel er det Pligt for Enhver, at hellige Staten sin Kraft og sine Idrætter; dog er det en skiøn og Opmuntring værdig Bestræbelse, at kappes med sine Medborgere i Udøvelsen af denne Pligt: og Landsfaderens Tilfredshed er den Løn, den Retskafne attraaer, naar han, med Tanken henvendt til Fædrelandet, virker mere end andre for Samtid og Efterslægt, eller, opflammet af ædelt og freidigt Mod, hæver sig over sine Lige, ved sieldne og gavnlige Handlinger. Det er Kongens Villie, at en saadan Tænkeog Handlemaade, som baner Vei til Ridderværdighed, for den, hvis Stilling frembød Leilighed til i det Større at arbeide for almeent Held, skal aabne Adgang til Dannebrogsmændenes Samfund, for Enhver, der, ved klog og redelig Stræben for Brødres Vel og ved ædel Daad, i en engere Kreds har gavnet Fædrelandet. For disse Dannebrogsmænd har Kongen bestemt den Hæder og de Fordele, som ved denne Anordning end videre forsikkres dem:
1) Dannebrogsmændenes Hæderstegn er et Kors af Sølv, foroven prydet med det Kgl. Chiffre og aaben Krone, og i hvert af dets fire inderste Hiørner med en mindre Krone af lige Skikkelse. Det viser, paa Forsiden, Ordenens Valgsprog: "Gud og Rangen" og i Midten K. Christian Vtes Navn. Korsets bageste Side erindrer, ved et kronet W, og ved Aarstallene 1219 og 1671, om Tiden, naar Dannebrogs-Ordenen blev oprettet af dens Stifter Kong Waldemar den Seierrige, og naar den af K. C. V blev fornyet; ligesom det Aarstal 1808, der findes øverst paa denne Side, drager Ordenens Udvidelse i Kongens første Regierings-Aar, til Minde. Dette Hæderstegn skal Dannebrogsmandene, saavel naar de indfinde sig i Kgl. Tieneste som andetsteds, bære aabenlyst paa venstre Side af Brystet, nedhængende fra et af Kiolens øverste Knaphuller i et hvidt Silkebaand med røde Kanter.
2) Enhver af de Kgl. Undersaatter, der, efter sin Stand og Stilling, har udmærket sig ved Fortjenester af det Almindelige, erholder derved Adgang til dette Hæderstegn, naar det Forhold, eller de Handlinger, som dertil maatte giøre ham værdig, nøiagtigen er blevet Kongen, af vedkommende Øvrighed eller Foresatte, giennem de Kgl. Collegier, eller høie Embedsmænd, indberettet.
3) Naar nogen er bleven udnævnt til Dannebrogsmand, og Underretning derom meddeelt Ordens-Kapitulet, da paaligger det Samme, at indføre hans Navn, Fortieneste og Opholdssted i Kapitulets Register; og at tilstille ham en trykt Gienpart af denne Anordning; hvorhos hans Udnævnelse offentligen fra Kapitulet bør kundgiøres.
4) Er den udnævnte Dannebrogsmand tilstede der, hvor Kongen Selv opholder Sig, da modtager han Sølv-Korset af Kongens egen Haand. Er han fraværende, da bliver Hæderstegnet og det Exemplar af Anordningen, som er ham bestemt, tilsendt hans høieste Foresatte der paa Stedet, for af denne at vorde ham høitideligen overleveret, efter Ordens-Kapitulets nærmere Foranstaltning.
5) Enhver, som hædres med Dannebrogens Sølv-Kors, har Adgang til de 2de RidderOrdeners fælles høitidelige Møder. Han bør af enkelt Skildvagt honoreres med skuldret Gevær; og skal han, som en af Kongen udmærket Mand, allevegne udenfor hans Tjenesteforhold ansees og behandles som den første blandt sine Ligemænd.
6) Til Beviis om det Værd, Kongen tillægger Dannebrogsmændenes Hæderstegn, har Han dermed benaadet Medlemmerne af Ordens-Kapitulet Saa skal og den, Kongen engang har tildeelt dette Hæderstegn, beholde og bære samme, saalænge han ei dertil giør sig uværdig; saaledes, at om Kongen maatte finde Sig foranlediget til at benaade en Dannebrogsmand med nogen af Sine Ridder-Ordener, skal han ikke destomindre vedblive at bære Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
7) Da Kongen saaledes har givet dette Hæderstegn en fortrinlig Udmærkelse, forventer Han og, at Dannebrogsmændene, ved urokkelig Troskab mod Konge og Fædreland, og ved en i alle Dele hæderlig Vandel, stedse vil stræbe at vedligeholde og forøge den Agtelse, de have erhvervet. Men skulde nogen Dannebrogsmand fornægte den Æresfølelse, som det var Kongens Hensigt at oplive, saaledes at han ved Domstolene vorder tiltalt eller saggiven for en Handling, der kunde medføre legemlig Straf, eller Ærens og den offentlige Agtelses Fortabelse, da er det Domstolenes Pligt, ufortøvet derom at giøre Indberetning til vedkommende Collegium, paa det at samme kan foranledige Ordens-Kapitulets Forestilling til Kgl. Resolution: om den Tiltalte eller Saggivne indtil videre skal forbydes at bære sit Hæderstegn. Saa maae ei heller nogen Dom, der medfører legemlig eller vanærende Straf, fuldbyrdes paa en Dannebrogsmand, forinden Hæderstegnet, i Følge en af Kapitulet fattet og af Kongen sanctioneret Beslutning, er ham frataget; hvilket dernæst uopholdeligen bør indsendes til Kapitulet.
8) For, saavidt mueligt, at raade Bod paa uformuende Dannebrogsmænds trykkende Kaar, har Kongen under Kapitulets Forvaltning henlagt et Fond, af hvis aarlige Indtægter Han vil tildele dem iblandt Dannebrogsmændene, som Han efter Omstændighederne maatte finde særdeles værdige eller trængende dertil, en aarlig Underholdnings-Hielp, hvis Størrelse, og Forøgelse Tid efter anden, Han i hvert enkelt Tilfælde vil bestemme, med Hensyn paa enhvers særskilte Fortieneste, Kaar og Alder; hvorved fornemmeligen vil komme i Betragtning den længere eller kortere Tid han har staaet i Kgl. Tieneste, eller været benaadet med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Og skal denne Underholdnings-Hielp i intet Tilfælde kunne sælges, pantsættes, eller belægges med Arrest, ei heller deri kunne gives Udlæg; paa det at den desvissere maae komme dem til Gode, hvem Kongen tildeler samme.
9) Naar en Dannebrogsmand ved Døden afgaaer, er det Pligt for alle der paa Stedet værende Dannebrogsmænd, at følge ham til Graven; og bør det Hæderstegn, ham var forundt at bære, lægges over hans Liigkiste paa en sortovertrukken Pude. Det aftages, naar han nedsænkes i Jorden, og indsendes af vedkommende Foresatte til Ordens-Kapitulet. Fremdeles skal en Sum, liig den Underholdnings-Hielp, der efter 8 § var den afdøde Dannebrogsmand aarligen tillagt, udbetales hans Bo, for eet Aar fra Dødsdagen at regne; samt Øvrigheden paa Stedet bære Omsorg for, at Bekostningen til hans tarvelige, men hædrende Jordefærd deraf udredes.
10) Endelig haver Ordens-Kapitulet, til hvert Aars 28 Junii, at indberette Kongen de forventende gode Følger af Hans om Dannebrogsmændene givne Befalinger, samt hvad videre dermed maatte staae i nogen Forbindelse.
А вот то самое Åbent brev https://da.wikipedia.org/wiki/Åbent_brev от 28 января 1812 года, что расширяло круг потенциальных кавалеров знака.
28. Januar 1812
Kgl. aabent Brev ang. den fremtidige Bestemmelse af Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Gr. Det var stedse Kongens landsfaderlige Ønske, at kunne, ved Beviser paa Hans Kgl. Hyldest og Naade, opmuntre og belønne Enhver blandt Hans Undersaatter, om hvem det blev Ham bekiendt, at han, efter sin Stilling, havde udmærket sig ved Fortienester af Fædrelandet. Derfor satte Han Dannebrogens Orden i nærmere Forbindelse med det ypperste Ridder-Samfund i Hans Stater; Derfor udvidede Han den saaledes, at den, giennem flere Grader, kunde give Adgang til forøget Hæder ved stigende Nidkiærhed for at fremme hvad der er gavnligt og stort; Derfor stiftede Han et nyt Pant imellem Sig og Dem blandt Landets trofaste Sønner, som, ved ridderlig Tænkemaade og følgerige Handlinger, endog under mindre gunstige Omstændigheder havde beviist sig værdige til, at fremstaae som Dannebrogens Mænd i Hans Ædles Kreds. I lige Hensigt kundgiør Han her sin Beslutning om følgende: Det Dannebrogene Sølvkors, hvilket Kongen bestemte til, ved Siden af begge Hans Ordener, at være et udvortes Tegn paa erkiendt Borgerværd, skal herefter ei være Medlemmerne af Ordenernes Kapitul samt Dannebrogsmændene alene forbeholden; Men Kongen vil, ligesom Han finder en Fyldestgiørelse i Selv at bære dette Hæderstegn, end videre, saavel nu som i Fremtiden, dermed udmærke dem blandt Ridderne af Dannebrogen som, ved uafbrudt Iver for Kongens Tieneste og Fædrelandets Held, have bestræbt sig for end ydermere at forøge de Fortjenester, for hvilke noget af Ordenens Hæderstegn blev dem tildeelt. Kongen vil derfor have de Bestemmelser herom, der indeholdes i Aabne-Brev 28 Jun. 1808 og i Adn. for Dannebrogsmændene 28 Jan. 1809, udvidede og nærmere forklarede derhen: At naar det maatte behage Kongen at benaade nogen Storkors, Commandeur eller Ridder af Dannebrogen med Dannebrogsmændenes Hæderstegn, da skal dette af ham altid bæres tilligemed Ordenen, og tiene ham til et nyt udmærkende Tegn paa Kongens Naade og Velbehag. Og skal hver Ridder af de benævnte 3de Klasser, der saaledes med Sølvkorset benaades, som Dannebrogsmand navnligen opføres paa Dannebrogsmændenes Liste.
28. Januar 1812
Kgl. aabent Brev ang. den fremtidige Bestemmelse af Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Gr. Det var stedse Kongens landsfaderlige Ønske, at kunne, ved Beviser paa Hans Kgl. Hyldest og Naade, opmuntre og belønne Enhver blandt Hans Undersaatter, om hvem det blev Ham bekiendt, at han, efter sin Stilling, havde udmærket sig ved Fortienester af Fædrelandet. Derfor satte Han Dannebrogens Orden i nærmere Forbindelse med det ypperste Ridder-Samfund i Hans Stater; Derfor udvidede Han den saaledes, at den, giennem flere Grader, kunde give Adgang til forøget Hæder ved stigende Nidkiærhed for at fremme hvad der er gavnligt og stort; Derfor stiftede Han et nyt Pant imellem Sig og Dem blandt Landets trofaste Sønner, som, ved ridderlig Tænkemaade og følgerige Handlinger, endog under mindre gunstige Omstændigheder havde beviist sig værdige til, at fremstaae som Dannebrogens Mænd i Hans Ædles Kreds. I lige Hensigt kundgiør Han her sin Beslutning om følgende: Det Dannebrogene Sølvkors, hvilket Kongen bestemte til, ved Siden af begge Hans Ordener, at være et udvortes Tegn paa erkiendt Borgerværd, skal herefter ei være Medlemmerne af Ordenernes Kapitul samt Dannebrogsmændene alene forbeholden; Men Kongen vil, ligesom Han finder en Fyldestgiørelse i Selv at bære dette Hæderstegn, end videre, saavel nu som i Fremtiden, dermed udmærke dem blandt Ridderne af Dannebrogen som, ved uafbrudt Iver for Kongens Tieneste og Fædrelandets Held, have bestræbt sig for end ydermere at forøge de Fortjenester, for hvilke noget af Ordenens Hæderstegn blev dem tildeelt. Kongen vil derfor have de Bestemmelser herom, der indeholdes i Aabne-Brev 28 Jun. 1808 og i Adn. for Dannebrogsmændene 28 Jan. 1809, udvidede og nærmere forklarede derhen: At naar det maatte behage Kongen at benaade nogen Storkors, Commandeur eller Ridder af Dannebrogen med Dannebrogsmændenes Hæderstegn, da skal dette af ham altid bæres tilligemed Ordenen, og tiene ham til et nyt udmærkende Tegn paa Kongens Naade og Velbehag. Og skal hver Ridder af de benævnte 3de Klasser, der saaledes med Sølvkorset benaades, som Dannebrogsmand navnligen opføres paa Dannebrogsmændenes Liste.
Igor Ostapenko
Участник АК
Да и не награждали дам теми орденами ...Накладно бы это было.
Да и сложно. Ведь там одним стандартным набором не обойтись.
Пришлось бы "большой" набор высылать "дамам большого креста", а другой "малый" "кавалерственным дамам" препровождать
спасибо !
